fredag den 25. november 2011

Havet drager

Havet drager. Det blå vand drager. Drager mig. Ud på det dybe hav. Ud på anden revle. Ud hvor jeg ikke kan bunde. Bølgerne. Bruset. Farverne. Hele molevitten. De syv have. Ja, de tusinder af have. De milliarder af liter vand. De drager. De optager mig i deres arme. I deres våde, bløde arme. De omringer mig og gør mig flydende og blød. Hav, hav, hav. Vand, vand, vand. Havvandet. Vandhavet. Hvandet. Vhavet. Gi´ mig en jolle. Et skib. En tømmerflåde. En færge. En fuldrigger. Gi´ mig havet. Gi´ mig vandet.
  Jeg vil krydse dig. Tumle med dig. Se på dig. Føle dig. Lytte til dig. Kramme dig. Besejle dig. Elske dig. Fyldes af fryd og store følelser af dig. Din skat. Din havtaske.
  Havet drager. Det blå vand drager. Drager mig, så jeg bliver helt følsom, sentimental og beruset. Jeg drages.

Biografturen


Da jeg gik ud af biografen, følte jeg, at jeg var med i en film. Jeg gik ligesom en skuespiller. Jeg tænkte ligesom sådan én. Jeg mærkede kulisserne og det farverige lys omfavne mig. Replikkerne fløj ud af munden på mig og bedst af alt, jeg reddede den smukke kvinde, og hun kyssede mig. Jeg var en stjerne, og snart ville alle være vilde med mig. Ja, Hollywood og Oscar ville snart tage sig kærligt af mig. De ville invitere mig til store receptioner og hotte fester. De ville sætte mig på plakaten. Op på stjernehimlen. Ind i hele verdens biografer og hjerter.
Jo, da jeg gik ud af biografen, følte jeg, at jeg var med i en film. Og sikke en film. En seks-stjernet film. Seks stjerner.  Og mig som den største af dem alle. Play it again, Sam!

Én stemme

Tænk engang, hvis man kun havde én stemme tilbage! Hvad sku man sige? Til hvem? Hvornår sku man sige det? Én stemme. Én røst. Én stemning. Ét stemningsøjeblik. Ét stemmeleje. Én stemme.
   Der er blevet sagt så meget. Men hvad skulle siges, hvis der virkelig skulle siges noget? Skulle siges DET. Det sidste. Der er blevet sagt så meget. Unødvendigt. Der er blevet sagt så meget unødvendigt. Dobbelt. Der er blevet sagt så meget unødvendigt og dobbelt. Der er blevet talt med STORE ord. STORE bogstaver som man siger. Store bogstaver…
   Stemmen er hævet. Stemmen har skældt ud. Der er ligefrem blevet råbt. Ja, sågar skreget. Der er osse blevet hvisket, så stemmen næsten ikke kunne høres. Ja, der er ligefrem blevet sparret på stemmen. Der er ikke blevet sagt et kvæk. Ikke én lyd. Ikke ét ord. Ikke én stemning.
   Andre gange er stemmen blevet helt slidt. Helt hæs er den blevet. Der er tillige sagt en masse vrøvl. Ja, vrøvlet og pjaltet har stemmen. Uden tøven.
   Og så har stemmen, som oftest, sagt en masse rare ting. Måske ligefrem været kærlig. Sagt søde ting til ens kære. Hvilken stemning!
   Jeg tror faktisk, at ens sidste stemme ville være sød og kærlig. Det vil jeg i hvert fald gerne sætte min stemme på!