fredag den 25. november 2011

Havet drager

Havet drager. Det blå vand drager. Drager mig. Ud på det dybe hav. Ud på anden revle. Ud hvor jeg ikke kan bunde. Bølgerne. Bruset. Farverne. Hele molevitten. De syv have. Ja, de tusinder af have. De milliarder af liter vand. De drager. De optager mig i deres arme. I deres våde, bløde arme. De omringer mig og gør mig flydende og blød. Hav, hav, hav. Vand, vand, vand. Havvandet. Vandhavet. Hvandet. Vhavet. Gi´ mig en jolle. Et skib. En tømmerflåde. En færge. En fuldrigger. Gi´ mig havet. Gi´ mig vandet.
  Jeg vil krydse dig. Tumle med dig. Se på dig. Føle dig. Lytte til dig. Kramme dig. Besejle dig. Elske dig. Fyldes af fryd og store følelser af dig. Din skat. Din havtaske.
  Havet drager. Det blå vand drager. Drager mig, så jeg bliver helt følsom, sentimental og beruset. Jeg drages.

1 kommentar:

Dr. Remus sagde ...

Lidt for kliché til min smag, men ellers fint :)