fredag den 20. april 2007

Tog til tiden

Hele Tiden tog toget
til Tiden.
Ja, tog til tiden.

Hele Tiden glædede sig
til mødet med Tiden.
Hele vejen glædede
Hele Tiden sig.

Pludselig kom Et Tidspunkt
i vejen.
Han ville osse med.
Men Hele Tiden ville møde
Tiden uden Et Tidspunkt.

Det tog derfor Tid – han havde
hele tiden været der,
men det er en helt anden
historie – lang tid,
men på Et Tidspunkt
gik omsider i stå.
-Sikke en tid det
tog til Tiden.

Hele Tiden fortsatte nu
med toget til Tiden.
Det havde han jo gjort
hele tiden.

Og glædede sig…
Hele tiden.
Glædede sig…
Til Tiden.

Se den. Mærke den.
Holde den. Finde den.
Finde Tiden til tiden.
Hele Tiden finde Tiden.
I Tiden.
Lige til tiden.

Hele Tiden tog toget
Til Tiden.
Og fandt Tiden.
Hele tiden.

Siden tog Tiden
til Hele Tiden.
Ja, siden tog Tiden
hele tiden til.

Og de tog hele tiden
hinandens tid.

-Sikke en tid!
Hele tiden.