lørdag den 10. december 2011

Bålet drager

Bålet drager. De rødgule flammer drager. Drager mig. Stirrer og fyldes af velbehag, ro og brandene varme følelser. Masser af velbehag. Masser af ro. Masser af varme. Alting forstummer. Alting og ingenting er i bålet. Hele verden er i bålet. Verdens bedste TV. Nogensinde. Techno color af fineste kvalitet. Verdens bedste farver. Verdens bedste power. Verdens bedste velbehag, ro og varme.
  Jo, ild, varme, følelser og farver. Så varmt, men også så mildt. Jeg får lyst til at fortælle. Får lyst til roligt at fortælle. Ind i bålet. Ud fra bålet. Hygge. Uhygge. Ahh… Uhh… Får lyst til at spille og synge. Fællessange. Lejrbålakkorder. Nynne og synge ind i bålet. Rundt om bålet. Fællesskab. O, du bål! Det vigtigste i verden. Ilden. Varmen. Energien. Guden. Livet. Du brænder dig ind i historien. Uden ild, ingen liv. Du er liv. Livet. Brusende, berusende og lidenskabelig. Du er døden. Døden. straffende, askende og skrøbelig. Vi lives. Vi brændes. Vi lever og dør med dig.
  Bålet drager. Ilden og varmen. Livet og døden. Drager mig. Drager os alle. Jeg bliver følsom og sentimental. Fyldes af ro, velbehag og varme. Jeg drages.