fredag den 8. juli 2011

Rejsefeber

Hvem står op klokken 5:00 i sin sommerferie? Hvem ligger søvnløs hele natten? Hvem vågner op med at mægtigt sæt, når man endelig er faldet bare lidt til ro, og tjekker om nu klokken går, som klokken nu skal? Om der nu er helt styr på tiden? Om alle fire alarmer nu er sat til, som de skal? Om det hele er i orden? Det er hele er klar?
Det gør én, der skal på alle tiders ferie sydpå. Jep, ned til sydens sol. Ned til en masse oplevelser, opdagelser, indtryk, aftryk, eftertryk, dufte, lyde, syn, smage, følelser, samtaler, møder, sammenkomster og sammenhænge. Tre uger med lækker mad, vin, vand og strand. Ja, lækker ferie under andre himmelstrøg. Varme himmelstrøg.


Hvor har jeg dog glædet mig. Det bliver skønt; og varmt. En lille krølle og afstikker fra rejsehistorien er nemlig det danske vejr. Det danske vejr er såkaldt: ustadigt. Ustadigt!? Ja, det skal jeg love for. Ustadigt ustadigt. Ustandseligt ustadigt er det sgu´. Hvorfor kan de ikke bare sige, at det er: Lortevejr! Lortevejr mandag. Lortevejr tirsdag. Ja, lortevejr resten af ugen. Resten af sommeren. Resten af året. Altid. Øv, Danmark ligger altså lige et par breddegrader i den gale retning. I den ustadige, gale retning, om man vil. Ikke fordi jeg på nogen måder er en træt, bitter dansker. Jeg elsker Danmark, men vores syn på vejret nager altså lidt i det gødende danske hjerte. Vi kan - mig slev inklusiv - fx finde på at sige:
- Jamen åh, det er da så vidunderligt med de skiftende årstider.
Den store oplevelse har de ikke sydpå, snøfter vi.
Nej, der har de bare dejligt lunt vejr det meste af året. Og rigtigt varmt solskin. Hele sommeren. Her skinner solen. Hele tiden.
- Jamen åh! Men så hygger vi os sådan I Danmark. Og når de første solskinsstråler rammer os glemmer man helt alt det lidt ustadige vejr, brøler vi.
- No! Det gør man ikke. Vi er bare en lille smule glade for, at det faktisk kan lade sig gøre, for den ildvarme sol, at ramme lille ustadige Dannevang.
Og så skal du ellers se. Så ryger vi ud på café. Udenfor skal vi. Ud at sidde og nyde den sydlandske stemning. Jo tak, men med hundetæpper og gaslamper som ”hyggelige” og trofaste venner. Men vi hygger, gør vi. Vi er verdensmestre til det. Også selvom temperaturen kun lige vil snige sig op på 10 grader, så hygger vi. Hygger meget mere end i syden. Ja, hele verden, om man vil. De kan faktisk slet ikke finde ud af det dernede. De kan slet ikke hygge. Som os. Det er kun os der er så hyggelige. Så hyggelige, at vi ligefrem har et hyggeligt ord for Danmarks- fænomenet: Hyggeligt!
Nej, de hygger ikke sydpå. Selvom de sidder på solrige, varme caféer fra marts til november. Selvom de nærmest hele året er gennemvarme og pakker sig ind fra kvist til kælder. Selvom de såkaldte årstider ikke skifter så flot ustadigt hele tiden: fra regn til nogen regn, fra nogen regn til enkelte byger.


Nej, det er vel osse så meget sagt. Overdrivelse fremmer som sagt forståelsen. Og det er heller ikke pænt sådan at være efter os alle sammen. Vi kan jo ikke gøre for, at Danmark ligger lige her, hvor Danmark nu engang ligger. Men at påstå at de ikke hygger lige så meget sydpå er en stor misforståelse.


Ja, ja, ja, nok om den lidt mavesure, sarkastiske skribent. Tilbage til rejsen. Denne dag hvor alt er pakket og parat. Ja, jeg må hellere lige tjekke, om nu passet er hvor passet skal være. Jo, minsandten! Det var godt. Så ud til lufthavnen og tjekke ind. Tjekke ind til rejsen. Rejsemålet. Rejselivet.
Op i den store flotte maskine. Den store flotte flyvemaskine. Jeg drages. Drages af flyveren: de små hjul, de lange vinger og den store krop. Det lille hop fra jorden, men alligevel så stort. Vi letter. Vi flyver. Over alle marker. Alle byer. Alle øer. Alle lande. Fantastisk. Flyvning i verdensklasse. Verdens største opfindelse. Menneskets største ønske af alle. At flyve. At se verden sådan. I fugleperspektiv. Op og ned. Blaf, blaf. Dette er livet. Dette er vidunderligt.
Og flyveren lander. Den lille nervøse klump i halsen hver gang. Men også begejstring og store klapsalver. Vild beundring. Dette store fly, men også dette lille bump. Tiden flyver og nu står man af under varme himmelstrøg og bare ét lille skridt, ja, så starter nye rejseeventyr. Det tog ingen tid, men man lives unægtelig op. Varmes op, om man vil. Får feber. Rejsefeber.