tirsdag den 22. maj 2007

London Calling

Har lige været i London. U.K. Okay! Great! Stort! Vil nok betegne denne by som stor. En stor by. En storby. En stor storby. Jo, den er sgu ret stor. Den ligger dér ved floden. ”I live by the river”, som The Clash synger i sangen ”London Calling”. Og London kalder sgu! Den har alt: tætte gamle huse, dobbeltdækker busser, sorte taxaer, pladebutikker i lange baner (mhh… pladebutikker!), fodbold i lange baner (mhh… fodbold)… U name it. U.K. name it. Og selvfølgelig: verdens bedste pubber (mhh… pubber!). Jo tak! Her forstår de at skænke en pint op. Skål!

Alle er velkomne i denne mastodont af en metropol: Punkere, skolepiger med uniformer, ludere, lommetyve, buinessmen, fodboldfans, politi til hest, tiggere, musikere, krukkede fine damer, kulsorte negere og blegfede danskere. Alle er velkomne. Alle, siger jeg. Uden problemer. No problems!

London, din gamle havneluder. Dit store skrummel. Din dejlige kulturelle fish ’n chips. Du er både pisse konservativ, men samtidig skide provokerende og trendy. Og du kører i venstre side – din klovn. Men det klæder dig. Du vil være din egen – og det er du.

Har lige været i London. U.K. Okay! Great! Stort! Kommer helt sikkert snart tilbage igen. For… London Calling!